De lokale undervisningsplaner på EUD

Mekanikerlærlinge i skolens værksted på C.F. Tietgens Vej.

Her finder du undervisningsplaner og grundforløbsprøver for skolens erhvervsuddannelser.

I undervisningsplanerne kan du læse om:

  • Mål for undervisningen

  • Indhold i undervisningen

  • Evaluering og bedømmelse.

Find de lokale undervisningsplaner her:
Lokale undervisningsplaner

De lokale undervisningsplaner på HANSENBERG

På HANSENBERG får eleverne lyst til at lære mere – og gennem en undervisning, der er anvendelsesorienteret, skabes der sammenhæng med skole og virksomhed.

Uddannelserne giver mening for eleverne ved at skole og virksomhed i et samarbejde giver mulighed for at tilegne sig de bedste erhvervskompetencer.

Overgangsordninger fastsat af skolen

For elever, der ønsker at overgå til uddannelsen efter den nye uddannelsesbekendtgørelse på en uddannelse, foretages en individuel kompetencevurdering af, om eleven opfylder adgangskravene til henholdsvis grund- og hovedforløbet. Vurderingen foretages i et samarbejde mellem det enkelte team, den pædagogiske uddannelsesleder og skolens vejledningscenter.

Elever, der følger de gamle regler, og som lever op til de nye overgangskrav, kan frem til påbegyndelse af 1. hovedforløb blive overflyttet til nye regler ved anmodning til skolen. Har eleven en uddannelsesaftale, skal der også komme en anmodning fra virksomheden.

Grundforløbsprøver

Grundforløbets 2. del afsluttes med en grundforløbsprøve. Prøven skal være bestået, for at eleven kan begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet.