HANSENBERG-medaljen

Modtagere af Hansenberg-medaljen på Koldinghus i 2025.

En gang årligt belønner HANSENBERG skolens absolut dygtigste elever med HANSENBERG-medaljen. Medaljeoverrækkelsen foregår i historiske rammer på Koldinghus

Den 10. maj 2012 begyndte en ny tradition på HANSENBERG

I 2012 blev HANSENBERG-medaljen uddelt for første gang – dengang til 23 elever med excellente faglige kompetencer.

Medaljemodtagerne er de gode forbilleder indenfor deres uddannelser og har klaret uddannelsen på flotteste vis. Det kan for eksempel være ved at få 12 i karakter til svendeprøven, have uddannelsens højeste karaktergennemsnit på skolebeviset/eksamensbeviset – eller på anden vis have gjort sig fortjent til det. Det kan eksempelvis være ved at have modtaget en medalje fra Det faglige Udvalg eller ved DM i Skills – og så har de præsteret noget helt specielt i forhold til HANSENBERGs værdier.

Historiske rammer

I 2012 og 2013 blev medaljen uddelt af borgmesteren på Kolding Rådhus, men siden 2014 har Koldinghus dannet rammen om den festlige og højtidelige begivenhed, og Koldings borgmester fulgte med.

Se alle modtagere af HANSENBERG-medaljenEUD/EUX/HTX

Medaljernes design og udførelse

To tidligere skoleoplæringselever på HANSENBERG, Nanna Pedersen og Thomas Andersen, har designet medaljerne, som er udført af kunstner Henrik Fischer-Nielsen fra Sdr. Stenderup.

De flotte medaljebånd er også et smukt håndværk, der er leveret af M.W. Mørch og Søns Eftf. Båndene er vævet af naturmaterialer og håndsyet – samt tilpasset i hånden af Mørchs skrædder.

Tjener- og kokkefaglærererne inspicerer elevernes opdækning til Hansenberg-medaljen på Koldinghus.
Koldings borgmester lykønsker Alberte med Hansenberg-medaljen i Kirkesalen på Koldinghus.
Sådan ser Hansenberg-medaljen ud. Den flotte medalje er udført af kunstner Henrik Fischer-Nielsen fra Sdr. Stenderup.
Den flotte kirkesal på Koldinghus danner en højtidelig ramme, når Hansenberg-medaljen bliver overrakt med hjælp fra Koldings borgmester.