VVS-energispecialist
Som VVS-energispecialist arbejder du med alle former for opvarmningsanlæg – lige fra oliefyr til solvarme.
Du vurderer miljøbelastningen, og du sørger for, at forbrændingen er perfekt og automatikken kører optimalt.
VVS-installationstekniker
Du har styr på vand i hanerne, varme i radiatorerne og gas i komfuret.
Du arbejder selvstændigt hos kunder i private hjem, på byggepladser eller på store arbejdspladser som for eksempel hospitaler eller kontorbygninger. Du installerer også løsninger, der kan gøre det muligt for ældre eller mennesker med et handicap at klare sig selv.
VVS og blikkenslager
Du bukker og klipper metalplader, så de passer præcist til bygningen – for eksempel tagløsninger, tagrender og nedløbsrør.
Du dækker også bygninger med for eksempel solceller.
VVS-ventilationstekniker
Du sørger for et godt indeklima, når du arbejder med ventilations- og klimaanlæg – både små anlæg og de helt store klimaanlæg i virksomheder og institutioner.























