Teknisk designer

  • Skolestart 13. januar 2026
  • Varighed 3 år og 6 måneder
  • Uddannelse Teknisk designer – EUD
  • Uddannelsessted C.F. Tietgens Vej 11, Kolding

Du er den kreative håndværker. Du kender materialerne og kan designe og tegne, så alle fagpersoner får et fælles syn på opgaven.

Om uddannelsen

Det er dig, der tegner og konstruerer en 3D-model på computeren i samarbejde med arkitekten eller ingeniøren, og du omsætter en idé til form. Det kan være maskiner, huse og plantegninger. Men er du den kreative type, er der ingen grænser for, hvad du kan designe på computeren.

Du ved, hvilke materialer ingeniørerne og håndværkerne skal bruge, og på den måde kan du i samarbejde med andre faggrupper gøre en idé til et reelt produkt. Og du har en aktiv rolle i hele designprocessen.

Som teknisk designer arbejder du for eksempel i elektronikvirksomheder, hos entreprenører eller i offentlige virksomheder.

Uddannelsesstart, ansøgningsfrist og optagelseskravEUD

Specialer

Bygge og anlæg

Som teknisk designer indenfor bygge og anlæg fremstiller du teknisk dokumentation, arbejdstegninger, salgspræsentationer – og måske arbejder du med byggeprojekter, der kræver indsigt i blandt andet byggeledelse og lovgivning.    

Industriel produktion

Indenfor industriel produktion fremstiller du teknisk dokumentation, beregner konstruktioner til produktion – og du kan også deltage i projekter, hvor du er med til at planlægge en produktion. 

Værd at videEUD

ØkonomiEUD

Din fremtid

Jobmuligheder

Videreuddannelse

Som teknisk designer arbejder du for eksempel hos entreprenører, rådgivende ingeniører, offentlige virksomheder eller i større produktions- eller elektronikvirksomheder. Du kan søge job i enten Danmark eller udlandet – eller starte din egen virksomhed.

Når du har afsluttet en erhvervsuddannelse af mindst tre års varighed, har du mulighed for at læse videre. Nogle uddannelser kan have adgangskrav, som du endnu ikke helt opfylder, men hvor du måske blot mangler enkelte fag, som kan tages ved for eksempel supplering.

Studiemiljø

Nye venskaber opstår, når elever mødes på en uddannelse såvel som på Hansenberg Skolehjem.
I pauserne er der mulighed for at slappe af udenfor.
Elever hygger med et spil basketball på skolens multibane på Skovvangen.
HANSENBERG har sin egen udendørs multibane
Eleverne, som her står uden for Hansenbergs adresse på CFT, har et godt kammeratskab og hjælper hinanden.
Hyggesnak udenfor C.F. Tietgens Vej 11

Studiemiljø og faciliteterEUD

Uddannelsens opbygning

1

Om Grundforløb 1

20 uger
2

Om Grundforløb 2

20 uger
3

Om hovedforløbet

2 år og 6 måneder
Find svar på de mest stillede spørgsmål og alt det med småt i FAQ’en

Mulighed for Ny Mesterlære

Ny Mesterlære betyder, at du begynder direkte på din læreplads, hvor du arbejder og får praktisk oplæring det første år i stedet for at tage grundforløbene på skolen. 

Du får elevløn fra den dag, du starter i Ny Mesterlære – og virksomheden sørger for, at du når de overgangskrav, der er for grundforløbet, så du er godt klædt på til at starte på hovedforløbet. 

Der er stadig mulighed for, at du kan deltage i undervisningen på skolen enkelte uger eller dage. Dette aftales, når du indgår uddannelsesaftalen med virksomheden, hvor der også bliver lavet en uddannelsesplan for grundforløbet.

Aftalen om ny mesterlære dækker normalt hele uddannelsesforløbet.

Kontakt en vejleder

Dorthe Nielsen

Vejleder

dn@hansenberg.dk+45 7932 0361

Har du ikke fundet en læreplads, kan der være mulighed for skoleoplæringEUD

Oplæring i udlandet

Brænder du for at udforske et andet land og en anden kultur? Tag en del af din oplæring i udlandet!
se mere

Oplæringsophold i udlandet (OPU)

Studieture og oplæring i udlandet (OPU) - her har en EUD-elev taget et foto fra en tur til London.

Teknisk designer – for dig, der gerne vil tegne fremtidens løsninger

Er du god til at fordybe dig? Har du sans for detaljer, og elsker du at arbejde med computeren? Som teknisk designer kombinerer du kreativitet og teknik. Og du bliver en vigtig del af udviklingen af alt fra bygninger og maskiner til produkter og konstruktioner.

På uddannelsen lærer du at arbejde med 3D-tegninger, CAD-programmer og teknisk dokumentation. Du bliver bindeled mellem idé og virkelighed – og du arbejder tæt sammen med ingeniører, arkitekter og håndværkere for at sikre, at projekterne kan realiseres.

Det lærer du på teknisk designer-uddannelsen:

  • 3D-tegning i programmer som AutoCAD og Inventor
  • konstruktion og produktudvikling
  • teknisk dokumentation og projektstyring
  • materialeforståelse og produktionsteknik
  • kommunikation og samarbejde i tværfaglige teams.

En uddannelse med mange retninger 

Du kan specialisere dig indenfor byggeri eller industri, og du kan blandt andet arbejde i arkitektfirmaer, ingeniør- eller produktionsvirksomheder. Du kan også videreuddanne dig til for eksempel bygningskonstruktør, produktionsteknolog eller ingeniør.