Personvognsmekaniker

  • Skolestart 13. januar 2026
  • Varighed Hovedforløbet varer fra 2 år og 6 måneder til 5 år – alt efter speciale
  • Uddannelse Personvognsmekaniker – EUD og EUX
  • Uddannelsessted C.F. Tietgens Vej 11, Kolding

Som personvognsmekaniker finder du de helt rigtige løsninger, og du arbejder med alt fra klassiske motorer til den nyeste teknologi.

Om uddannelsen

Som personvognsmekaniker er du ekspert i at finde fejl, reparere og justere bremser, koblinger, styretøj, el-, benzin- og dieselmotorer samt Hybrid-drivlinjer på personbiler og varevogne.

Du laver serviceeftersyn på biler, vurderer og planlægger reparationsmuligheder samt vejleder kunden om den bedste reparation ud fra ønsker til driftsøkonomi, færdselssikkerhed, bilens udseende, miljøkrav og brugsværdi.

Biler er i dag proppet med den nyeste teknologi, og fejlfinding i bilens elektriske og elektroniske systemer sker fra en computer. Derfor er der brug for mekanikere, der kan navigere sikkert i de elektroniske styringssystemer.

Uddannelsesstart, ansøgningsfrist og optagelseskravEUD/EUX

EUX

Sådan ser en EUX-studenterhue ud, den har du lov at sætte på hovedet, når du vælger en erhvervsuddannelse med EUX.

Tag uddannelsen med EUX, og få både svendebrev og studenterhue – og direkte adgang til videregående uddannelser, hvor svendebrevet også kan være et kæmpe plus.

Personvognsmekaniker med EUXEUD/EUX

Trin og specialer

Trin 1 – Personvognsmontør

Som personvognsmontør tilrettelægger og gennemfører du eftersyn og simpel fejlfinding på benzin- og dieselmotorer. Desuden udskifter du nedslidte og defekte dele.  

Trin 2 – Speciale

Personvognsmekaniker

Som personvognsmekaniker ved du en masse om automatik og elektronik.  Du har også et grundigt kendskab til elektriske systemer og de forskellige typer af motorer, bremser, gearkasser, klimaanlæg og så videre.  

Værd at videEUD/EUX

ØkonomiEUD/EUX

Din fremtid

Jobmuligheder

Videreuddannelse

Når du står med dit svendebrev i hånden og er uddannet personvognsmekaniker, åbner rigtig mange døre sig for dig. Du kan søge job i enten Danmark eller udlandet – og du kan arbejde på autoværksteder, hos bilforhandlere eller starte din egen virksomhed. Mulighederne er mange, og der er stor efterspørgsel på dygtige mekanikere – især dem, der kan følge med den teknologiske udvikling.   

Når du har afsluttet en erhvervsuddannelse af mindst tre års varighed, har du mulighed for at læse videre – for eksempel til autoteknolog eller maskinmester. Nogle uddannelser kan have adgangskrav, som du endnu ikke helt opfylder, men hvor du måske blot mangler enkelte fag, som kan tages ved for eksempel supplering.

 

Studiemiljø

Eleverne på Hansenberg har et godt kammeratskab, venskaber opstår og man hjælper hinanden.
I pauserne er der mulighed for at slappe af udenfor.
Elever hygger med et spil basketball på skolens multibane på Skovvangen.
HANSENBERG har sin egen udendørs multibane
Eleverne, som her står uden for Hansenbergs adresse på CFT, har et godt kammeratskab og hjælper hinanden.
Hyggesnak udenfor C.F. Tietgens Vej 11

Studiemiljø og faciliteterEUD/EUX

Uddannelsens opbygning

1

Om Grundforløb 1

20 uger
2

Om Grundforløb 2

20 uger
3

Om hovedforløbet

Mellem 2 år og 6 måneder til 5 år
Find svar på de mest stillede spørgsmål og alt det med småt i FAQ’en

Mulighed for Ny Mesterlære

Ny Mesterlære betyder, at du begynder direkte på din læreplads, hvor du arbejder og får praktisk oplæring det første år i stedet for at tage grundforløbene på skolen. 

Du får elevløn fra den dag, du starter i Ny Mesterlære – og virksomheden sørger for, at du når de overgangskrav, der er for grundforløbet, så du er godt klædt på til at starte på hovedforløbet. 

Der er stadig mulighed for, at du kan deltage i undervisningen på skolen enkelte uger eller dage. Dette aftales, når du indgår uddannelsesaftalen med virksomheden, hvor der også bliver lavet en uddannelsesplan for grundforløbet.

Aftalen om ny mesterlære dækker normalt hele uddannelsesforløbet.

Kontakt en vejleder

Dorthe Nielsen

Vejleder

dn@hansenberg.dk+45 7932 0361

Har du ikke fundet en læreplads, kan der være mulighed for skoleoplæringEUD/EUX

Oplæring i udlandet

Brænder du for at udforske et andet land og en anden kultur? Tag en del af din oplæring i udlandet!
se mere

Oplæringsophold i udlandet (OPU)

Peg på denne globe og find et land, hvor du kan opleve en anden kultur, hvis du tager en af dine oplæringsperioder i udlandet (OPU)
En del elever fra HANSENBERG tager en del af deres læretid i udlandet.

Personvognsmekaniker – for dig der elsker biler og teknologi

Er du vild med biler, og kan du lide at skrue, fejlsøge og finde løsninger? Som personvognsmekaniker arbejder du med alt fra klassiske motorer til den nyeste teknologi i biler. Uddannelsen er for dig, der vil kombinere praktisk arbejde med teknisk viden – og være med til at holde Danmark kørende.

På uddannelsen lærer du at servicere, reparere og diagnosticere personbiler. Du arbejder med både mekaniske og elektroniske systemer – og får erfaring med alt fra bremser og motorer til elbiler og avanceret fejlfinding med testudstyr.

Det lærer du på personvognsmekanikeruddannelsen:

  • reparation og vedligeholdelse af personbiler
  • fejlfinding med moderne testudstyr og diagnoseteknik
  • at arbejde med el- og hybridbiler
  • kundeservice og kommunikation
  • sikkerhed, miljø og arbejdsmiljø.

En fremtid med fart på 

Som uddannet personvognsmekaniker kan du arbejde på autoværksteder, hos bilforhandlere eller starte din egen virksomhed. Du kan også videreuddanne dig til for eksempel autoteknolog eller tage specialkurser i elbiler og ny teknologi. Der er stor efterspørgsel på dygtige mekanikere – især dem, der kan følge med den teknologiske udvikling.