Mediegrafiker

  • Skolestart 12. januar 2026
  • Varighed 4 år og 6 måneder
  • Uddannelse Mediegrafiker – EUD
  • Uddannelsessted Vranderupvej 90, Kolding

Som mediegrafiker omsætter du idéer og budskaber til stærke visuelle udtryk – både på tryk og til digitale medier.

Om uddannelsen

En stor del af arbejdet består i at billedbehandle og fremstille grafik, tekst og typografi til udgivelse på web og tryk.

Som mediegrafiker har du både teknisk og kreativt overblik over hele arbejdet fra idé til færdig produktion. Du planlægger, gennemfører og kontrollerer mediegrafikske opgaver, og du er god til at forstå kundens behov og ønsker, så du kan fremstille et produkt, der indfrier forventningerne.

Det meste arbejde foregår ved computeren, men der venter dig nye og spændende opgaver hver dag.

Former, farver eller fotos – uanset, hvad du vælger at specialisere dig indenfor, er det dit job at få elementerne til at spille sammen.

Uddannelsesstart, ansøgningsfrist og optagelseskravEUD

Værd at videEUD/EUX

ØkonomiEUD

Din fremtid

Jobmuligheder

Videreuddannelse

På HANSENBERG lærer du – både teoretisk og praktisk – at tage dig af de mange arbejdsopgaver, som findes i for eksempel reklamebureauer, mediehuse, trykkerier og grafiske virksomheder. Du kan også arbejde som freelancer.

Når du har afsluttet en erhvervsuddannelse af mindst tre års varighed, har du mulighed for at læse videre – for eksempel til digital konceptudvikler eller multimediedesigner.  Nogle uddannelser kan have adgangskrav, som du endnu ikke helt opfylder, men hvor du måske blot mangler enkelte fag, som kan tages ved for eksempel supplering.

Studiemiljø

Katten Karsten er populær og kendt kat på adressen i Vranderup, hvor han bor. Han får mange kærlige klap af elever og ansatte.
I pauserne er der mulighed for at slappe af udenfor.
Rundt omkring på skolen finder man forskellige puslespil, som frister mange forbipasserende til hyggepuslen i pauserne.
Uddannelsen til mediegrafiker holder til i lyse lokaler i Vranderup.
Nogle af eleverne på skolens adresse i Vranderup sidder sammen i bistroen.
I bistroen kan du enten nyde din egen madpakke eller købe din frokost.

Studiemiljø og faciliteterEUD

Uddannelsens opbygning

1

Om Grundforløb 1

20 uger
2

Om Grundforløb 2

20 uger
3

Om hovedforløbet

3 år og 5 måneder
Find svar på de mest stillede spørgsmål og alt det med småt i FAQ’en

Mulighed for Ny Mesterlære

Ny Mesterlære betyder, at du begynder direkte på din læreplads, hvor du arbejder og får praktisk oplæring det første år i stedet for at tage grundforløbene på skolen. 

Du får elevløn fra den dag, du starter i Ny Mesterlære – og virksomheden sørger for, at du når de overgangskrav, der er for grundforløbet, så du er godt klædt på til at starte på hovedforløbet. 

Der er stadig mulighed for, at du kan deltage i undervisningen på skolen enkelte uger eller dage. Dette aftales, når du indgår uddannelsesaftalen med virksomheden, hvor der også bliver lavet en uddannelsesplan for grundforløbet.

Aftalen om ny mesterlære dækker normalt hele uddannelsesforløbet.

Kontakt en vejleder

Dorthe Nielsen

Vejleder

dn@hansenberg.dk+45 7932 0361

Har du ikke fundet en læreplads, kan der være mulighed for skoleoplæringEUD

Oplæring i udlandet

Brænder du for at udforske et andet land og en anden kultur? Tag en del af din oplæring i udlandet!
se mere

Oplæringsophold i udlandet (OPU)

Studieture og oplæring i udlandet (OPU) - her har en elev taget et foto fra en tur til London.

Bliv mediegrafiker – og skab visuelle løsninger!

Er du kreativ, detaljeorienteret og har øje for godt design? Mediegrafikeruddannelsen er for dig, der vil arbejde professionelt med grafisk design, visuel kommunikation og digitale medier. Du lærer at omsætte idéer og budskaber til stærke visuelle udtryk – både på tryk og digitalt.

På uddannelsen arbejder du med layout, typografi, farver, billeder og digitale værktøjer som Adobe Photoshop, Illustrator og InDesign. Du lærer at designe alt fra logoer og brochurer til websites, kampagner og sociale medier.

Og du får erfaring med hele den kreative proces fra idé til færdigt produkt.

Det lærer du på mediegrafikeruddannelsen:

  • grafisk design og visuel identitet
  • layout og typografi til tryk og digitale medier
  • billedbehandling og illustration
  • brug af Adobe Creative Cloud og andre designværktøjer
  • produktion og samarbejde med kunder og trykkerier

En kreativ uddannelse med mange muligheder 

Som uddannet mediegrafiker kan du arbejde i reklamebureauer, mediehuse, marketingafdelinger, trykkerier eller som freelancer.

Du kan også videreuddanne dig til for eksempel multimediedesigner, grafisk designer eller digital konceptudvikler.