Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

  • Skolestart 13. januar 2026
  • Varighed Fra 2 år og 6 måneder til 5 år – alt efter speciale
  • Uddannelse Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen – EUD
  • Uddannelsessted C.F. Tietgens Vej 11, Kolding

Du holder de store motorer kørende, for det er dig, finder fejl og reparerer maskiner, der bruges i landbruget eller byggeriet.

Om uddannelsen

Du tager fat på uddannelsen på Grundforløb 2, hvor du får grundlæggende viden om motorer, styretøj og bremser i landbrugs- og entreprenørmaskiner.

For som entreprenør- eller landbrugsmaskinmekaniker kommer du nemlig til at arbejde med motorer og maskiner, der bruges i landbruget eller byggeriet.

Du finder fejl, reparerer og udskifter dele på motorer, styretøj, bremser, koblinger samt hydrauliske og elektriske anlæg.

Du arbejder også med relevante typer af AI.

Arbejdet foregår både inden- og udendørs – og både på værkstedet og ude hos kunder.

Uddannelsesstart, ansøgningsfrist og optagelseskravEUD/EUX

EUX

Sådan ser en EUX-studenterhue ud, den har du lov at sætte på hovedet, når du vælger en erhvervsuddannelse med EUX.

Tag uddannelsen med EUX, og få både svendebrev og studenterhue – og direkte adgang til videregående uddannelser, hvor svendebrevet også kan være et kæmpe plus.

Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen med EUXEUD/EUX

Trin og specialer

Trin 1 – Materielmekaniker

Som materielmekaniker efterser og reparerer du mindre maskiner, der bruges i parker og haver.  

 

Trin 2 – Specialer

Entreprenørmaskinmekaniker

Som entreprenørmaskinmekaniker efterser og reparerer du de maskiner, der bruges på bygge- og anlægsområdet.

Kranmekaniker (uden Trin 1)

Her handler det blandt andet om elektronik, hydraulik og styring. Du efterser og reparerer kraner og hjælper med at stille dem op. Du udarbejder skrift dokumentation af dit arbejde, som ofte foregår ude hos kunderne.  

Landbrugsmaskinmekaniker

Du reparerer de maskiner, der bruges i landbrug, skovbrug og gartneri.

Landbrugssmed

Du reparerer blandt andet landbrugsmaskiner og pumper, og du installerer også rør, svejser dele og bygger stålkonstruktioner. 

Personliftmekaniker

Som personliftmekaniker laver du eftersyn, tester og reparerer personlifte. Det handler blandt andet om elektronik, hydraulik og styring. Du udarbejder skriftlig dokumentation af dit arbejde, som ofte foregår ude hos kunderne. 

Værd at videEUD/EUX

ØkonomiEUD/EUX

Din fremtid

Jobmuligheder

Videreuddannelse

Som mekaniker indenfor entreprenør- og landbrugsmaskiner kan du arbejde på værksteder, maskinstationer og i større virksomheder, der sælger eller udlejer maskinerne.

Du kan også arbejde i udlandet eller starte din egen virksomhed.

Når du har afsluttet en erhvervsuddannelse af mindst tre års varighed, kan du læse videre. Nogle videregående uddannelser kan have adgangskrav, som du endnu ikke opfylder – men hvor du måske kun mangler enkelte fag eller niveauer, som for eksempel kan tages ved supplering.

Studiemiljø

Eleverne på Hansenberg har et godt kammeratskab, venskaber opstår og man hjælper hinanden.
I pauserne er der mulighed for at slappe af udenfor.
Elever hygger med et spil basketball på skolens multibane på Skovvangen.
HANSENBERG har sin egen udendørs multibane
Eleverne, som her står uden for Hansenbergs adresse på CFT, har et godt kammeratskab og hjælper hinanden.
Hyggesnak udenfor C.F. Tietgens Vej 11

Studiemiljø og faciliteterEUD/EUX

Uddannelsens opbygning

1

Om Grundforløb 1

20 uger
2

Om Grundforløb 2

20 uger
3

Om hovedforløbet

1 år til 5 år
Find svar på de mest stillede spørgsmål og alt det med småt i FAQ’en

Mulighed for Ny Mesterlære

Ny Mesterlære betyder, at du begynder direkte på din læreplads, hvor du arbejder og får praktisk oplæring det første år i stedet for at tage grundforløbene på skolen. 

Du får elevløn fra den dag, du starter i Ny Mesterlære – og virksomheden sørger for, at du når de overgangskrav, der er for grundforløbet, så du er godt klædt på til at starte på hovedforløbet. 

Der er stadig mulighed for, at du kan deltage i undervisningen på skolen enkelte uger eller dage. Dette aftales, når du indgår uddannelsesaftalen med virksomheden, hvor der også bliver lavet en uddannelsesplan for grundforløbet.

Aftalen om ny mesterlære dækker normalt hele uddannelsesforløbet.

Kontakt en vejleder

Dorthe Nielsen

Vejleder

dn@hansenberg.dk+45 7932 0361

Har du ikke fundet en læreplads, kan der være mulighed for skoleoplæringEUD/EUX

Oplæring i udlandet

Brænder du for at udforske et andet land og en anden kultur? Tag en del af din oplæring i udlandet!
se mere

Oplæringsophold i udlandet (OPU)

Billedet, som en elev på oplæring i udlandet har taget, viser et smukt blåt hav og rå klipper.

Bliv specialist i store maskiner!

Er du fascineret af store maskiner, og kan du lide at arbejde med teknik, reparation og drift? Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen er for dig, der gerne vil kombinere mekanik, elektronik og hydraulik – og være med til at holde maskinerne i gang på byggepladser, marker og værksteder.

På uddannelsen lærer du at servicere, fejlfinde og reparere alt fra gravemaskiner og traktorer til mejetærskere og rendegravere. Du arbejder med både klassisk mekanik og moderne teknologi, og du får en hverdag med masser af ansvar og variation.

Det lærer du på entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen:

  • reparation og vedligeholdelse af store maskiner
  • fejlfinding på hydrauliske, elektriske og mekaniske systemer
  • brug af testudstyr og digitale diagnoseredskaber
  • sikkerhed, dokumentation og kundeservice
  • forståelse for maskinernes anvendelse i landbrug og entreprenørarbejde.

En uddannelse med fremtid 

Som færdiguddannet kan du arbejde på maskinværksteder, i entreprenørfirmaer, hos maskinimportører eller i landbruget. Du kan også videreuddanne dig til for eksempel autoteknolog, produktionsteknolog eller starte din egen virksomhed. Der er stor efterspørgsel på faglærte med viden om avancerede maskiner og grøn teknologi.